Vi har samlet 65 bordskånere fra 13 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-91%
-91%
-88%
-88%
-91%
-91%
-88%
-88%
-88%
-88%
-88%
-88%
-88%
-81%
-79%
-48%
-39%
-31%
-30%
-30%
-22%
-21%
-20%
-20%
-11%
-10%
-10%
-10%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 13 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En bordskåner er det underlag, du sætter under en varm gryde, et ovnfast fad eller en tekande, så varmen ikke går direkte ned i bordet. Det lyder banalt, indtil en gryde har efterladt en hvid ring i en olieret egetræsplade — så bliver det pludselig en dyr detalje at have sparet væk.
Der findes bordskånere i alt fra kork og bambus til støbejern og silikone, og de klarer opgaven forskelligt godt. Denne guide gennemgår, hvad de enkelte materialer kan, hvordan du vælger størrelse, hvad der er værd at vide om varmebestandighed, og hvilke fejlkøb der er lettest at lave.
Grundopgaven er at bremse varmen på vejen ned i bordpladen og fordele den, så den ikke rammer punktvist. En sekundær opgave er at holde gryden i ro og beskytte mod ridser fra en ru grydebund.
Det er værd at holde bordskåneren adskilt fra to andre ting, den ofte forveksles med. En grydelap er beregnet til at holde om noget varmt med hånden, ikke til at sætte noget på. Og en dækkeserviet dækker en tallerkens plads, men er sjældent tænkt til at tage varme fra en gryde direkte fra kogepladen. De tre er ikke udskiftelige.
Materialet afgør stort set alt — varmeevne, rengøring, vægt og udtryk. Hovedtyperne på markedet er disse:
Der er stor forskel på en tekande og et ovnfast fad, der lige har stået i en varm ovn. Silikoneprodukter angives normalt med en maksimal temperatur fra producenten — læs den, og vær opmærksom på, at den gælder produktet, ikke nødvendigvis bordpladen under.
Naturmaterialer som kork, træ og tekstil har ingen skarp grænse, men de tager skade over tid ved gentagen kraftig varme: kork bliver mørkt og skørt, træ kan revne, og uld kan svides. Skal du typisk sætte ovnvarme fade på bordet, peger det mod metal, sten eller silikone frem for en tynd korkskive.
Hvad du har at beskytte, bør styre valget. Massivt, olieret træ er det mest følsomme: både varme og fugt kan give hvide mærker eller løfte overfladen. Her er en tyk bordskåner med rigelig luft under det sikreste.
Laminat og linoleum tåler en del, men ikke ubegrænset. Glasborde er hårdføre over for varme, men det er stadig en dårlig idé at sætte noget glohedt punktvist. Sten- og kompositbordplader klarer varmen fint, men er sårbare over for fedtpletter — så her handler bordskåneren lige så meget om at holde bordet rent.
Underlaget skal være mindst lige så stort som grydens bund, gerne lidt større. Er det for lille, hviler grydens kant uden for skåneren, og varmen rammer bordet netop dér.
Rektangulære ovnfaste fade er den type, folk oftest bliver taget på sengen af. En rund bordskåner på tyve centimeter dækker ikke et fad, og løsningen er enten et aflangt underlag, en foldbar model, der kan udvides, eller to skånere ved siden af hinanden. Mål din største gryde og dit største fad, inden du bestiller.
Isoleringen kommer fra to ting: materialets egen evne til at bremse varmen, og luften mellem gryde og bord. Derfor virker en bordskåner med spalter eller fødder ofte bedre end en massiv skive af samme materiale.
Det er også forklaringen på, at en støbejerns-bordskåner overhovedet giver mening, selvom metal leder varme godt: konstruktionen løfter gryden fri af bordet, og luften gør arbejdet. Ser du på en flad, tynd model uden fødder, skal materialet til gengæld kunne bære hele opgaven selv.
En gryde med kogende indhold, der glider, er ikke et kosmetisk problem. Kig efter gummifødder, silikoneknopper eller en overflade med lidt friktion. Glatte, lakerede eller polerede stenoverflader er de værste i den henseende.
Vægten spiller også ind. En let filtskåner kan følge med, når gryden løftes, hvorimod en tung bordskåner i sten eller jern bliver, hvor den er sat. Har du børn med om bordet, er stabilitet et argument, der vejer tungere end design.
Det her er værd at afklare før købet, ikke efter første gang der koger noget over. Silikone og de fleste metaller er nemme og tåler som regel maskinen — tjek producentens angivelse. Træ, bambus og kork skal håndvaskes og bør ikke ligge i blød, da de suger vand og kan slå sig.
Tekstil kan ofte vaskes, men vær opmærksom på, at uld kan filte ved for høj temperatur. Sten og keramik tørres af, og her er det især fedt, der skal fjernes hurtigt, før det trænger ind i porerne.
De bordskånere, der bliver brugt, er dem, man kan nå. Silikone kan rulles eller foldes og fylder næsten intet i en skuffe. Modeller med hul eller snor kan hænges op ved komfuret. Flade skiver stables.
Tunge modeller i sten og jern er sværere at gemme af vejen, og mange lader dem derfor stå fremme på bordet permanent. Det er helt i orden — bare vær bevidst om, at du så også køber et møbelelement og ikke kun et redskab.
Til hverdagsbrug rækker to eller tre langt: én til gryden, én til fadet, én til kanden. Sæt sælges ofte i flere størrelser og har den fordel, at de matcher hinanden på bordet.
Omvendt er der ingen grund til at købe seks ens, hvis det du mangler er ét stort, aflangt underlag. Køb efter, hvad der faktisk kommer på dit bord, ikke efter hvad der ser pænt ud på et produktbillede.
Bordskåneren er synlig hver gang, der serveres, så udtrykket betyder noget. Træ og kork klæder et roligt, nordisk bord. Støbejern giver et rustikt, håndværksmæssigt præg. Silikone i klare farver er praktisk og legende, men fylder visuelt.
Et godt greb er at vælge materiale, der spiller sammen med det, du allerede har på bordet — skærebræt, service, dækkeservietter. Så kommer bordskåneren til at ligne en del af opdækningen frem for et nødvendigt onde.
Den klassiske fejl er at købe for lille. Nummer to er at købe for tyndt: en spinkel korkskive under en støbejernsgryde direkte fra ovnen er ikke nok. Nummer tre er at overse rengøringen og ende med et smukt træunderlag, der bliver mat og plettet efter en måned.
Endelig går mange galt i byen med glatte, tunge stenskånere uden filt under. De ridser bordpladen, altså præcis det de blev købt for at forhindre. Vend produktet om og tjek undersiden, inden du bestemmer dig.
Det gør mange, men et almindeligt træbræt er tyndt og massivt uden luft under. Det er bedre end ingenting og dårligere end en rigtig bordskåner.
To til tre dækker de fleste husholdninger. Har du ofte flere retter på bordet samtidig, eller bruger du store ovnfaste fade, giver et sæt i blandede størrelser mere mening.
Ved almindelig madlavningsvarme klarer kork det som regel. Ved meget høj varme over længere tid kan overfladen svides og med tiden blive skør.
Simple modeller i kork og bambus ligger i den billige ende. Silikone og træ i mellemklassen. Støbejern, marmor og designproducerede modeller ligger højest — dér betaler du i høj grad for materiale, vægt og udtryk snarere end for bedre varmebeskyttelse.